Artikler

Hvilke pile bruger de professionelle dartspillere?

Vil du gerne bruge de samme dartpile som de profesionelle dartspillere fra TV? Så læs med her, hvor vi tager et kig på hvilke pile, de bedste dartspillere bruger.
Pinterest LinkedIn Tumblr

Dart kan spilles med mange forskellige slags pile. De laves både i lette og lidt tungere materialer, længden på skaftet kan variere, spidserne og vingerne (flights) kan også være forskellige. Hvad der passer il den enkelte spiller, kan være meget forskelligt.

Men hvilke pile bruger de profesionelle?

Det tager vi et kig på her, hvor vi ser på både mandlige og kvindelige spillere fra toppen af verdensranglisten. Til sidst tager vi et hurtigt kig, på nogle af de bedste danske dartspillere også.

Gerwyn Price (Wales)

Øverste på den aktuelle verdensrangliste (ultimo 2023) finder vi Gerwyn “The Iceman” Price. Price spiller med 24g Red Dragon tungsten dartpile. Pilene har Red Dragons Nitrotech skafter, i en tynd model, så pilene er meget smalle.

Materialet er 90% tungsten stål, med sølv stålspidser. Pilene er 6,9 mm på det bredeste sted.

Peter Wright (Skotland)

Skotske Peter “Snakebite” Wright holder den aktuelle andenplads på verdensranglisten. Med sin farverige personlighed og ydre fremstående, har han lagt navn til utallige typer darttilbehør i mange farver.

Wright spiller aktuelt selv med 22g Red Dragon tungsten dartpile

Materialet er 90% tungsten med sorte stålspidser. Skafterne er Red Dragon Nitrotech, med Snakebite Flights.

Michael van Gerwen (Holland)

Hollandske Michael ‘Mighty Mike” Van Gerwen, eller MvG som han også kaldes, har vundet flere verdensmesterskaber og de største turneringer. Han er aktuelt nr. 3 på verdensranglisten.

Van Gerwen spiller med 21.5g Winmau tungsten dartpile. Faktisk er pilene navngivet i hans eget navn, og specialdesignet sammen med Winmau. De kaldes for MvG Exact.

Pilene er i 90% tungsten med en max. bredde på bare 6,25 mm.

Michael Smith (England)

Michael “Bully Boy” Smith er aktuelt nr. 4 på verdensranglisten, og har flere flotte titler i sit pokalskab.

Smith spiller med 22g Unicorn Maestro Silerver dartpile. Dartpilene består af 90% tungsten og har en max. diameter på bare 6,3 mm.

Lisa Ashton (England)

Lisa “The Lancashire Rosel Ashton ligger aktuelt på 1. pladsen på kvindernes verdensrangliste, og en af dartsportens Grand Old women. Hun har vundet mere end 100 titler indenfor kvindedart.

Lisa skyder med Legend Darts 24g tungsten pile. Pilene består af 90% tungsten og har ståltip.

Beau Greaves (England)

Beau “Beau ‘n’ Arrow” Greves er et af dartsportens helt store talenter. Stadig teenager, men forsvarende verdensmester i kvindedart, og aktuelt nr. 2 på verdensranglisten for kvinder.

Greaves skyder med 23 gram one80 tungsten dartpile. Pilene består af 90% tungsten, har sølvspidser og en diameter på 6,35 mm.

Fallon Sherrock (England)

Engelske Fallon “Queen of the palace” Sherrock ligger aktuelt nr. 3 på kvindernes verdensrangliste, og har netop deltaget som den ene af tre kvinder, ved World Darts Championship (VM i dart). Fallon har skrevet sig ind i historien, som den første kvinde til at slå en mand ved VM i dart.

Fallon spiller med sine egne 23g Dynasty Signature tungsten dartpile. Modsat mange andre af de professionelles pile, består disse pile af 95% tungsten. Pilene er stålspidser, ofte sølvfarvede spidser.

Professionelle dartpile

Dartproffernes pile har mange lighedstræk, som er værd at skele til, hvis du er på udkig efter et sæt gode dartpile.

Professionelle spiller nærmest alle med tungsten dartpile. Det giver nogle klare fordele, da du med en tungsten pil, får en pil i et tungere materiale. Pilene er derfor typisk smallere end mange andre typer dartpile. Det åbner op for at man kan sætte flere pile tæt op ad hinanden i dartskiven.

Vægten der bruges svinger ofte et sted mellem 21 og 25 gram. Prøv dig frem, for at finde din egen favoritvægt.

Hvilke pile bruger de bedste danske spillere?

Kigger vi på de 12 spillere i Dansk Dart Superliga, så er der også stor spredning på feltet. Vægten ligger i samme leje som de professionelle, og der er også mange tungstens darts iblandt pilene.

NavnPile
Brian LøkkenCamelot, 21 gram
Niels-Jørgen HansenAlan Glazier, Ton Machine. 22 gram
Andreas Toft Jørgensen22 gram Winmau
Per LaursenSavage 25 grams
Ivan Springborg Peter Wright Snakebite, Red Dragon Black Strike, 23 gram
Nicolai Olsen22 gram Jocky Wilson
Michael SeemanOne80 Jetstream Spitfire 23 gram
Thomas JensenRvB generation 4. 23 gram
Benjamin Drue ReusGerwin Price 24 gram
Nikolaj JørgensenNikolaj Jørgensen (eget design) 25 gram
Ulrich MeynCamelot 22 gram fra Designa Darts
Kasper Steen HansenWinmau Dean Winstanley 1063. 22 gram

Write A Comment