Artikler

Hvem skal starte i et spil dart?

Hvis I skal spille dart og finde ud af hvem der skal starte, kan dette gøre på flere måder. Herunder kigger vi på nogle af de mest udbredte måder, som kan afgøre hvem der skyder først i dart.
Pinterest LinkedIn Tumblr

Alt afhængigt af hvilken type dartspil I skal spille, er det ikke helt ligegyldigt hvem der skal starte. I 501 er det en fordel at have udlæg, da du så kan komme først til lukkeafstand. I andre spil har man lige mange ture, og her er det knapt så afgørende hvem der starter. Og så findes der også dartspil, hvor det kan være en fordel at skyde sidst.

Tættest på bull starter

En af de mest udbredte metoder til at afgøre hvem der skal starte, er at skyde én pil hver pr. spiller. Den der skyder tættest på rød bull, vinder retten til at starte.

Skal I spille et dartspil, hvor det ikke nødvendigvis er en fordel at starte, kan I sige at tætteste på bull, får valgretten til om vedkommende vil starte eller ej.

Er to pile lige, skydes der én pil mere pr. person, ind til I har en tydelig afgørelse for, hvem der er tættet og længst fra bull’s eye.

Tættest på bull kan være god, hvis I er 2 eller flere deltagere.

Plat eller krone

I kan også afgøre hvem der starter, med et slag plat eller krone. Den ene person skal kaste en mønt op i luften, så den snurrer rundt og lander med en tilfældig side opad. Den der ikke kaster, skal vælge plat eller krone. Krone er den side hvor hovedet er afbilledet. Eks. dronningen (med krone på).

Lander mønten med den valgte side op, må denne spiller vælge om vedkommende vil kaste først eller kaste sidst. Er den valgte side nederst, er det modspilleren som får afgørelsen.

Yngste eller mest utrænede spiller starter

Spiller voksne med børn, eller er der stor forskel på hvor øvede spillerne er, kan det være god stil at lade den yngste eller mest utrænede, vælge om vedkommende vil starte.

Spilles der for sjov uden noget på spil, er det oplagt at starte sådan.

Taberen starter

Spiller I flere spil, kan man også aftale at taberen af sidste spil, er den der skyder først i det næste spil. Spiller I et spil, hvor det er en fordel af have udlægget, kan det give taberen lidt større chance i næste spil.

Turen skifter

Endnu en mulighed ved flere spil, er at I simpelthen lader det gå på tur, hvem der skal start et spil dart.

Dette ses ofte i professionel dart, hvor turen skifter fra runde til runde.

Write A Comment